Den amerikanske præsident, Barack Obama, og hans kone, Michelle, måtte som alle andre rette ind efter naturens luner.
Asken fra den islandske vulkan betød, at præsidentparret måtte afkorte et officielt besøg i Irland og i stedet begive sig på andet stop af en rundtur i Europa, nemlig Storbritannien, tidligere end planlagt.
Parret kom til London mandag aften, men det officielle besøg begyndte først efter morgenteen i Buckingham Palace tirsdag.
Da drønede 41 skud fra en af kanonerne på Buckingham Palace for at sige velkommen til de fornemme gæster fra den anden side af Atlanterhavet.
Obama er blot den anden amerikanske præsident, som er på officielt besøg i Storbritannien, der ellers er en af USA's nærmeste allierede.
Den første var George W. Bush i 2003.
Efter en formel velkomstceremoni viste dronning Elizabeth og hendes mand, prins Philip, Obama-parret rundt i paladset.
Præsidentparret mødtes i øvrigt også med prins William og prinsesse Catherine, der netop er blevet gift.
Obama skal senere under besøget have politiske drøftelser med den britiske premierminister, David Cameron.
Torsdag drager præsidenten til Frankrig til G8-topmøde. Dagen efter flyver han til Polen, Europaturens sidste stop.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker