Obama: Nu anerkender vi Syriens opposition
USA's præsident, Barack Obama, anerkender nu Syriens opposition som den retmæssige repræsentation for befolkningen i det krigshærgede land.
Den amerikanske præsident lægger sig dermed i kølvandet på lande som Frankrig, Storbritannien, Tyrkiet og Danmark.
- Vi har nu besluttet, at den syriske oppositionskoalition inkluderer, afspejler og repræsenterer den syriske befolkning nok til, at vi betragter den som den legitime repræsentation for det syriske folk, siger Obama til ABC News.
Med USA's beslutning stiger presset på Syriens præsident Bashar al-Assad betydeligt.
I sidste måned var Frankrig det første land til formelt at anerkende Den Nationale Koalition for den Syriske Revolution og Oppositionsstyrker som den legitime repræsentant for befolkningen.
Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal, valgte søndag at følge Frankrigs eksempel. Han begrunder det med, at Den Nationale Koalition har gjort betydelige fremskridt siden sin etablering i Doha for kun en måned siden.
- Danmark vælger derfor op til Syrien-vennegruppemødet i Marrakesh klart at tilkendegive, at vi anser Koalitionen som den legitime repræsentant for det syriske folk, sagde han.
Han henviser til, at vennegruppen for Syrien samles i Marokko i denne uge. Her håber den syriske oppositionsleder, Mouaz al-Khatib, at vinde mere enstemmig international anerkendelse.
Norge, der ligeledes deltager i mødet i Marokko, gjorde det samtidig klart søndag, at det anerkender koalitionen.
Spanien samt den Arabiske Liga har også givet oppositionen det blå stempel og dermed vendt ryggen til den siddende hersker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned