Mens mange tjekker søndag aften gik på gaderne i byer landet over for at mindes den tidligere præsident Vaclav Havel, blev den antikommunistiske helt hyldet fra alle verdenshjørner.
I en udtalelse fra den amerikanske præsident Barack Obama mindes Havel, der døde søndag, som en visionær statsleder, der med sit "moralske mod" formåede at ryste "et imperium i sin grundvold" med sin fredelige modstand mod det kommunistiske styre.
- Hans ikke-voldelige modstand udstillede tomheden i en undertrykkende ideologi, og viste, at moralsk lederskab er mere magtfuld end noget som helst våben, siger en "dybt berørt" Obama i udtalelsen.
Også tidligere præsident George W. Bush og udenrigsminister Hillary Clinton hylder Havel som helten i den fredelige revolution, der indvarslede kommunismens kollaps i det tidligere Tjekkoslovakiet i 1989.
- Han havde afgørende indflydelse på Fløjlsrevolutionen, der gav friheden tilbage til folket og inspirerede generationer til at stræbe efter selvbestemmelse og værdighed i alle dele af verden, tilføjer Obama.
Fløjlsrevolutionen er den populære betegnelse for de protester, der i november 1989 fik det kommunistiske styre i Tjekkoslovakiet til at kollapse.
George W. Bush, der i 2003 tildelte Havel the Presidential Medal of Freedom, den højeste civile udmærkelse i USA, fremhæver, at Havel som fortaler for menneskelig frihed ændrede sit lands historie.
- Havel er en af de "største helte" i kampen for frihed, skriver George W. Bush.
Vaclav Havel blev 75 år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde