Obama og Castro mødtes i New York
Både Obama og Castro opfordrede i FN til en ophævelse af en embargo mod Cuba.
Præsident Barack Obama mødte tirsdag Cubas leder, Raul Castro, i FN.
De to tidligere koldkrigs-rivaler, gav hinanden hånden ved begyndelsen af deres andet møde, efter et historisk møde i Panama i april ved et regionalt topmøde.
Både Obama og Castro opfordrede til en ophævelse af en embargo, som hindrer al handel hen over Floridastrædet, men konservative i den amerikanske kongres er ikke indstillet på at tilgive det kommunistiske styre i Havana.
Kilder i Det Hvide Hus sige, at Obama og Castro talte om pavens besøg i sidste uge, hvor den katolske kirkes overhovede siges at have skabt et tættere forhold mellem Havana og Washington.
Regeringerne i Washington og Havana genetablerede de diplomatiske forbindelser i juli efter mere end et halvt århundredes fjendskab.
Raul Castro, som er lillebror til den tidligere leder og revolutionshelt Fidel Castro, talte mandag for første gang nogensinde til FN's Generalforsamling. Han sagde, at et nyt forhold til USA kun er muligt, hvis handelsembargoen ophæves, da det er den største hindring for økonomisk udvikling i landet.
- Den økonomiske, kommercielle og finansielle blokade mod Cuba er stadig i kraft, som den har været i et halvt århundrede, og det forårsager skader og vanskelige tider for det cubanske folk, sagde han.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker