Hollande blev taget i ed som præsident i tirsdags, og under hans besøg i USA, hvor han skal deltage i G8-landenes og Natos topmøde, vil den europæiske krise stå højt på dagsordenen.
Obama byder indenfor i Det Hvide Hus fredag.
Her venter den amerikanske præsident at bede Hollande genoverveje sin plan om at trække Frankrigs kampstyrker ud af Afghanistan tidligere, end de øvrige Nato-lande har planlagt, nemlig 2014.
Der er mere fodslag mellem de to, når det gælder vækstinitiativer i Europa.
Begge støtter de, at der afsættes flere midler til at fremme den økonomiske vækst i EU, og ikke udelukkende satses på de stramme krav til budgetterne, som er indeholdt i den europæiske finanspagt.
Vækstfremmende initiativer ventes at dominere topmødet i G8, der samler stats- og regeringscheferne for de store vestlige økonomier. Det starter senere fredag i Camp David, præsidentens landsted.
Her kan den tyske forbundskansler, Angela Merkel, komme under pres. Det er hendes kongstanke, at stramme finanser skal bringe euro-zonens økonomier tilbage på sporet.
Den umiddelbare bekymring er Grækenland, der styrer mod en statsbankerot. Hvis det sker, frygter skeptikerne, at de øvrige gældsplagede lande i Sydeuropa vil falde som dominobrikker.
Frankrigs nye premierminister, Jean-Marc Ayrault, siger fredag til fransk radio, at EU skal hjælpe Grækenland med vækstfremmende initiativer, blandt andet ved at frigøre midler fra EU's strukturfonde
- Vi ventede for længe med at hjælpe Grækenland. Det har været i gang i to år nu, og det bliver bare værre, siger han.
En europæisk recession vil ramme amerikansk økonomi og skade præsident Obamas chancer for at blive genvalgt til efteråret.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned