USA's præsident, Barack Obama, siger, at han håber, at der kan indledes direkte fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne inden et stop for udvidelse af jødiske bosættelser udløber til september.
Obamas udmelding kommer i forbindelse med et møde i Det Hvide Hus med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.
Netanyahu medgiver, at det er på "høje tid", at der indledes direkte forhandlinger med palæstinenserne.
Disse forhandlinger blev afbrudt af palæstinenserne i december 2008, da israelerne indledte en 22 dages offensiv mod Hamas i Gazastriben for at stoppe raketangreb mod Israel.
Præsident Obama roser Netanyahu for at have lempet sanktionerne mod Gazastriben, og siger, at han tror, at den israelske premierminister er parat til at "tage risici for freden".
Topmødet mandag er blevet set som en prøve på, hvorvidt det usædvanligt anspændte forhold mellem USA og Israel, der har stået på i nogen tid, er forbi.
Natanyahu fik ved ankomsten til Washington en klart varmere velkomst end ved hans besøg i marts, hvor den amerikanske præsident klart lagde afstand til den israelske bosættelsespolitik.
Iagttagere siger, at det er usandsynligt, at den amerikanske præsident vil risikere endnu en diplomatisk strid med Netanyahu på et tidspunkt, hvor Washington forbereder sig på midtvejsvalget i november.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker