Kort før gældskrisen ramler sammen om USA, er præsident Barack Obama og de republikanske kongresledere gået i gang med forhandlinger, som skal hæve statens gældsloft.
Er der ikke fundet en løsning inden på tirsdag, risikerer USA at gå i betalingsstandsning, da USA så ikke længere kan låne penge.
De ledende republikanere i Senatet og Repræsentanternes Hus siger, at de nu har indledt "seriøse" forhandlinger med Obama for at få hævet gældsloftet, som USA ventes at ramme på tirsdag - nemlig en gæld på 14.300 milliarder dollar.
- Vi er nu på et seriøst niveau med de rigtige folk, som Mitch McConnell, republikanernes leder i Senatet, siger på en pressekonference i Washington sammen med John Boehner, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus.
Boehner siger, at både han og McConnell venter, at de kan finde en løsning med Obama.
Mens de to republikanere holdt pressekonference, havde Obama besøg i Det Hvide Hus af de demokratiske topfolk i Kongressen for at drøfte situationen.
ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde