Obama og Xi: Vi vil kæmpe for klimaet
Klodens klima var blandt de diskuterede emner på andendagen for topmødet mellem Kina og USA, og den amerikanske præsident, Barack Obama, og hans kinesiske modpart, Xi Jinping, har indgået en aftale.
De to store lande har aftalt, at de vil gå i fælles front for at bekæmpe klimaændringerne.
Specielt vil de arbejde på at nedbringe stoffer med carbon-flour-bindinger og drivhusgasser.
I en fælles udtalelse fra de to præsidenter hedder det, at de to lande har forpligtet sig på at nedbringe produktionen og brugen af gasser, som har stor negativ indflydelse på klimaforandringerne.
Topmødet er det første mellem de to præsidenter, siden Xi Jinping overtog posten i marts.
Mødet har til formål at opbygge et godt forhold mellem lederne af verdens to største økonomier, og Xi Jinping valgte fredag at invitere Obama til et lignende topmøde i Kina.
Det to dage lange topmøde under Californiens brændende sol har en underliggende dagsorden:
Er de to lande klar til et varigt samarbejde, eller vil Kinas fortsatte opstigen både økonomisk og militært på et tidspunkt bringe landet på konfrontationskurs med den mangeårige supermagt USA.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde