USA's præsident, Barack Obama, har bedt Pentagon om flere alternativer, når det gælder spørgsmålet om, hvor mange flere soldater der er brug for i Afghanistan.
Obama ønsker også at få forelagt muligheder, der består i en forstærkning på færre end 40.000 mand.
Det skriver dagbladet Washington Post.
Avisen citerer to unavngivne amerikanske embedsmænd for oplysningen om, at præsidenten fremsatte anmodningen fredag på et møde i Det Hvide Hus med forsvarsstaben.
De amerikanske militære chefer synes i det store og hele at støtte ønsket hos den amerikanske kommandant i Afghanistan, general Stanley McChrystal, om at udstationere ekstra 44.000 soldater.
Men holdningen er delt blandt Obamas nationale sikkerhedsfolk, og der er tegn på, at præsidenten søger et kompromis om forstærkningen, skriver Washington Post.
Obama ventes at få overdraget scenarierne fra Pentagon i den kommende uge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde