Amerikanerne har allerede trukket sig fra en aftale om at levere nødhjælp i form af fødevarer til Nordkorea som en konsekvens af begivenheden. Affyringen blev en fiasko, idet raketten eksploderede godt et minut efter, den havde forladt rampen.
Men selv om opsendelsen blev en fuser, så har hændelsen fremkaldt voldsomme reaktioner. FN's generalsekretær Ban Ki-moon fastslog, at affyringen var et brud på FN's resolutioner og en trussel mod sikkerheden i regionen.
- Vi vil fortsætte med at presse dem, og de vil fortsætte med at isolere sig selv. Og sådan vil det være, indtil Nordkorea vælger en helt anden vej, siger Obama, der betegner situationen som "bekymrende".
Ifølge Nordkorea var formålet med raketten at sende en vejrsatellit ud i rummet, men både Sydkorea, Japan, USA og en lang række andre lande er overbeviste om, at det egentlige formål er at teste langdistanceraketter, hvis formål er at bære atomvåben.
Blot få uger inden Nordkorea proklamerede planerne om at affyre raketten, havde regimet indvilget i at indstille arbejdet med langtrækkende raketter til gengæld for amerikanernes nødhjælp.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker