USA's præsident, Barack Obama, overvejer at indføre ekstra skatter over for amerikanske banker for at sikre sig, at skatteyderne får deres penge igen, efter man brugte føderale midler til at redde finanssektoren.
- Præsidenten har lovet det amerikanske folk, at han vil dække deres investeringer i finanssektoren ind, siger en unavngiven rådgiver fra Obama-administrationen.
Overvejelserne om en ny bankskat kommer kort tid før, USA' største banker gør klar til at udbetale store bonusser til højtstående ansatte. Samtidig er resten af landet stadig voldsomt præget af høj arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed.
- Mens vi har haft stor succes med at inddrive store dele af (statens) investeringer igennem lovkrav, så vil præsidenten foreslå yderligere måder for, hvordan man inddriver midlerne og det kunne være en skat på finansielle institutioner, siger den unavngivne embedsmand.
Obama-regeringen har tidligere sagt, at den vil forsøge at få alle 700 milliarder dollar (3600 milliarder kroner) tilbage, der blev afsat til Tarp-hjælpepakken, som sigtede mod at hjælpe USA's finanssektor gennem den økonomiske krise.
En ny bankskat ses også som en håndsrækning til de mange amerikanere, der er rystede over udbetalinger af kæmpebonusser i store banker, selvom mange af USA's største finansielle institutioner reelt var konkurs for ganske få kvartaler siden.
USA har i alt udbetalt 545 milliarder dollar (2800 milliarder kroner) i forbindelse med Tarp-hjælpepakken, heraf er 165 milliarder (850 milliarder kroner) allerede blevet betalt tilbage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde