USA's præsident, Barack Obama, er landet i Afghanistans hovedstad, Kabul. Det er Obamas første besøg i det krigshærgede land, siden han blev præsident.
Under sit ophold i Afghanistan skal præsident Obama mødes med den afghanske præsident Hamid Karzai. Han ventes også at holde tale for de amerikanske soldater, som er udstationeret i landet.
En talsmand fra Det Hvide Hus siger, at Obama ønsker en "meget håndgribelig opdatering" om krigen fra Karl Eikenberry, som er USA's ambassadør i Afghanistan, samt general Stanley McChrystal, som er USA's og Natos øverstkommanderende i landet.
I december beordrede Obama yderligere 30.000 amerikanske soldater til Afghanistan, og han satte som mål, at styrkerne kan begynde deres tilbagetrækning i midten af 2011.
Obamas hjemlige sejr i forbindelse med vedtagelsen af sundhedsreformen i sidste uge har givet ham et politisk åndehul, der tillader, at han vender sin opmærksomhed mod krigen i Afghanistan
Obama rejste til Afghanistan under præsidentvalgkampen i 2008, men han har ikke været tilbage i landet, siden han blev valgt som USA's præsident.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker