Obama-par siger farvel til Trump og letter i helikopter
Efter indsættelsesceremonien for Donald Trump forlod Obama-familien Washington for at tage på ferie i Californien. Foto: AP/Alex Brandon
AP/Alex Brandon
På vejen op i helikopteren hvisker Donald Trump flere gange Michelle Obama noget i øret.
Barack Obama lettede fredag med helikopter foran USA's kongres - som ekspræsident og et nyt liv som menig borger.
USA's nye præsident, Donald Trump, og hans kone, Melania, havde kort forinden fulgt Obama og hans kone Michelle til helikopteren.
Obama smilede, mens Michelle holdt sig i baggrunden.
Man kunne se Trump et par gange hviske hende noget i øret.
Dermed var ceremonien, der sikrede overdragelsen af præsidentposten fra Obama til Trump, overstået.
Det skete ved en ceremoni, hvor de tidligere præsidenter Jimmy Carter, Bill Clinton, George. W. Bush og de fleste medlemmer af Kongressen var mødt op på en overskyet og fugtig dag i Washington.
Hundredtusinder af mennesker stod foran kongresbygningen for at høre Trump aflægge ed som USA's 45. præsident.
Obama-familien flytter ind i et nyrestaureret hus i Washington. I første omgang tager familien dog på ferie i Californien.
Før "The Obamas" drog mod sydvest nåede den nu tidligere præsident på et kort pressemøde på Andrews-luftbasen ved Washington at takke den stab, der har hjulpet ham.
Også den nu tidligere vicepræsident, Joe Biden, forlod det centrale Washington umiddelbart efter indsættelsesceremonien.
74-årige Joe Biden valgte dog en lidt mere beskeden transportform, da han sammen med sin hustru Jill steg om bord på toget på Union Station.
Toget skulle fragte ham til hjemmet i Delaware. I Joe Bidens år som senator tog han som regel toget, når han skulle til Washington. Nu tager han toget fra Washington.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker