Når den amerikanske præsident, Barack Obama, i starten af næste måned besøger Indonesien som del af en tidages Asien-tur, vil han række hånden ud til verdens muslimer, siger Det Hvide Hus.
Obama skal til Indien, Indonesien, Sydkorea og Japan, og den 10. november skal han besøge Istiqlal-moskeen i Jakarta, hvor han vil holde tale.
- Han får mulighed for at tale om det partnerskab, som vi opbygger med Indonesien, men også at snakke om demokratiske- og udviklingsmæssige temaer og vores udstrakte hånd til verdens muslimske samfund, siger Ben Rhodes, rådgiver i national sikkerhed.
Obama er populær i Indonesien, hvor han boede fire år som barn, selvom tilliden til præsidenten er blevet mindre i andre muslimske lande.
I juni 2009 i Kairo forsøgte Obama ellers at række hånden ud til verdens muslimske lande i en tale, hvor han også lagde pres på USA's allierede Israel og landets bosætterpolitik.
Den amerikanske præsident vil annoncere et nyt "omfattende partnerskab" med Indonesien på områder som sikkerhed og økonomi under sit besøg i november. Han vil også tale om pluralisme og demokratiske værdier.
- Med besøget i moskeen og hans tale, så tror jeg, at han får mulighed for at understrege de temaer, som han har opstillet i forhold til at række hånden ud til muslimske samfund i verden, siger Jeff Bader, Obamas øverste Asien-rådgiver.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker