Obama rejser til Orlando efter masseskyderi
USA's præsident vil med besøg vise sympati og solidaritet med pårørende og lokalsamfund, siger Det Hvide Hus.
USA's præsident, Barack Obama, rejser torsdag til Orlando i Florida for at vise respekt over for ofrene for søndagens masseskyderi og deres familier.
Det oplyser Det Hvide Hus i Washington.
- På torsdag vil præsidenten rejse til Orlando, Florida, for at vise respekt over for ofrenes familier og vise sin solidaritet med lokalsamfundet, når det skal forsøge at komme sig, siger talsmand Josh Earnest i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters.
Barack Obama har i forbindelse med andre masseskyderier i USA også besøgt åstederne. Det var blandt andet tilfældet, efter at 20 skolebørn og seks ansatte blev dræbt på Sandy Hook-skolen i Connecticut i 2012.
Han har også flere gange opfordret Kongressen til at vedtage lovgivning, der gør det sværere at skaffe sig et skydevåben.
Den amerikanske præsident har efter skyderiet i Orlando, hvor mindst 49 personer blev dræbt, været forsigtig med at konstatere, at gerningsmanden, Omar Mateen, var tilknyttet Islamisk Stat.
Men Obama sagde mandag, at Mateen var blevet "inspireret af forskelligartede ekstremistiske informationer, der var spredt på internettet".
- Der ser ud, som om at han i sidste øjeblik annoncerede sin troskab over for Isil, men der er foreløbig ingen beviser på, at det rent faktisk styrede ham, sagde Obama, der bruger en anden betegnelse for Islamisk Stat (IS).
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde