USA's præsident, Barack Obama, siger, at Haitis jordskælv har påført "hjerteskærende" tab og lover, at USA vil gøre alt, hvad der kræves for at redde liv og få landet på fode igen.
- Omfanget af ødelæggelserne er helt usædvanlige, og tabene er hjerteskærende, siger Obama i en kort udtalelse fra Det Hvide Hus.
Obama advarer mod, at der ligger "vanskelige dage" forude for hjælpeindsatsen i Haiti, idet landets vigtigste havn er lukket, veje er ødelagt og alvorlige logistiske problemer tårner sig op.
Præsidenten siger også, at han på lørdag vil mødes med ekspræsidenterne Bill Clinton og George W. Bush for at drøfte deres rolle som spydspidser for en amerikansk genrejsnings- og genopbygningsindsats i Haiti.
Titusinder frygtes døde efter det massive jordskælv, der tirsdag ramte den caribiske ønation. Den lokale afdeling af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår dødstallet til at være 50.000 til 100.000.
Op mod 10.000 amerikanske soldater vil være i Haiti eller til søs senest mandag, siger den højtstående militærchef, admiral Mike Mullen, ifølge nyhedsbureauet AFP og understreger, at ikke alle soldater vil blive landsat i Haiti.
- Mange af dem vil være om bord på de omkring seks flådefartøjer, der ankommer i løbet af de kommende dage, siger admiral Mullen.
Helikoptere fra hangarskibet Vinson, der ankrede op ved Haiti torsdag aften lokal tid, er begyndt at levere drikkevand til den nødlidende befolkning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde