Obama sender 300 soldater til indsats mod Boko Haram
Amerikanske soldater skal hjælpe med overvågning og indsamling af efterretninger i kampen mod Boko Haram.
300 amerikanske soldater skal til Cameroun som led i en optrappet indsats mod Boko Haram.
USA's præsident, Barack Obama, har onsdag meddelt Kongressen, at han sender 300 mand til det afrikanske land for at hjælpe til i kampen mod den militante nigerianske gruppe, oplyser Det Hvide Hus.
De første 90 soldater er allerede ankommet til det vestafrikanske land, oplyser Obama i et brev til Kongressen, som Det Hvide Hus har offentliggjort, skriver AFP.
De 300 amerikanske soldater skal samle efterretninger fra luften og foretage overvågningsoperationer, siger en unavngiven regeringsembedsmand til Reuters.
De vil være bevæbnet, så de kan beskytte sig selv, fremgår det af det brev, som Det Hvide Hus har offentliggjort.
Boko Haram har i flere år kæmpet for en uafhængig islamistisk stat i det nordøstlige Nigeria. Den voldelige kamp har siden 2009 kostet mindst 17.000 mennesker livet og sendt over to millioner andre på flugt fra deres hjem.
Gennem noget tid har gruppen også foretaget angreb i nogle af Nigerias nabolande, herunder Tchad og Cameroun. Det har fået Nigeria og nabolandene til at oprette en regional militærstyrke, der skal bekæmpe den militante gruppe.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde