Obama sender sukkersøde ord inden debat
De 20 millioner mennesker, som følger præsident Barack Obama på Twitter, får sukkersøde ord med på vejen, der først og fremmest er beregnet til hans kone, Michelle. For det er deres bryllupsdag.
Men der bliver ikke noget med levende lys på bordet og en god middag.
"For 20 år siden i dag giftede jeg mig med mit livs elskede og min bedste ven. Tillykke Michelle. -bo", lyder hans tweet.
Onsdag den 3. oktober 1992 blev parret gift.
Men der er absolut ikke lagt op til en romantisk middag.
For onsdag aften (torsdag morgen dansk tid) er præsidenten i Colorado, hvor han tørner sammen i den første tv-debat med sin republikanske udfordrer ved præsidentvalget, Mitt Romney.
Debatten kan blive afgørende for, hvem der bliver USA's leder de næste fire år.
Men Obama har allerede meddelt, at han har sat plads af i weekenden til, at han kan fejre bryllupsdagen sammen med Michelle og deres to børn.
Præsidentvalget er den 6. november.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker