Tirsdag drager USA's præsident, Barack Obama, ind i hjertet af Midtvesten for at lancere Demokraternes valgkamp op til midtvejsvalget i november. Han skal besøge Illinois, Iowa og Missouri, der er blevet ramt hårdt af den økonomiske krise.
Demokraterne kommer til at kæmpe hårdt for at bevare partiets flertal i begge Kongressens kamre. Obama forsøger at sikre, at mange af landets mindretal stemmer, da de var med til at sikre ham sejren i 2008.
- Det er op til jer at sikre, at de unge, afroamerikanere, latinoer og kvinder, der var drivkraften i vores sejr i 2008, står sammen igen, siger han i en video, som er blevet sendt ud til Demokraternes aktivister.
- Hvis I hjælper os med at sikre, at førstegangsvælgerne fra 2008 igen lader deres stemmer blive hørt i november, så kan vi sammen levere på løftet om forandring og håb og velstand for fremtidens generationer, siger han.
Obama siger i sin video til aktivisterne, at han har leveret en historisk sundhedsreform og er lykkes med at holde den økonomisk nedsmeltning fra døren. Han advarer dog mod Republikanernes "mareridts" budskaber.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker