En af dommerne i den amerikanske højesteret, John Paul Stevens, vil gå på pension, meddelte han fredag.
Dermed får præsident Barack Obama sin anden mulighed for at præge sammensætningen af landets øverste domstol.
Den liberale dommer Stevens er en af de ældste dommere i højesteret og samtidig en af dem, der har siddet på posten i længst tid. Han tiltrådte i 1975 og vil nu trække sig tilbage i en alder af 89 år, meddeler han i et brev til præsidenten.
Sidste år udnævnte Obama Sonia Sotomayor, som blev den første højesteretsdommer med latinamerikansk baggrund.
Højesteretten har ni medlemmer. Fire betragtes som liberale, fire som konservative, mens den niende dommer, Anthony Kennedy, ofte har været udslagsgivende som manden i midten.
Eftersom Obama formentlig vil nominere en liberal kandidat til den ledige post efter dommer Stevens, vil balancen næppe blive forrykket.
Obamas nominerede til posten skal godkendes i Senatet, hvor hans Demokratiske Parti og de to uafhængige senatorer, der støtter partiet, sidder på 59 af de i alt 100 pladser.
Et simpelt flertal er tilstrækkeligt til at godkende en højesteretsdommer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned