USA's præsident, Barack Obama, siger, at skuffelsen over udfaldet af FN's klimatopmøde i København er berettiget.
- Jeg mener, at folk er berettigede til at være skuffede over udfaldet i København, siger han i et interview med magasinprogrammet Newshour på USA's eneste landsdækkende, offentlige tv-kanal, PBS.
Obama fortsætter:
- Det, jeg sagde, var i realiteten, at hellere end at se et fuldstændigt sammenbrud i København, hvor der intet blev opnået og hvor det ville have været et kæmpe tilbageskridt, så holdt vi i det mindste på en måde stand, og der var ikke for megen retræte i forhold til, hvor vi var nået.
Forventningerne til præsident Obama var kæmpestore forud for hans ankomst til klimatopmødet. Men efter en lang dag med intense diskussioner måtte den amerikanske præsident i lørdags rejse hjem til Washington uden at have skabt et gennembrud i forhandlingerne.
Efter sin tilbagevenden til Det Hvide Hus sagde Obama, at der nu måtte opbygges større tillid mellem rige og fattige lande, før man kan nå til enighed om en juridisk bindende aftale.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned