Obama skulle forholde sig til overvågningsanklagerne

Det har tvunget den amerikanske præsident, Barack Obama, til at lægge kortene på bordet, siger Mette Nøhr Claushøj, USA-ekspert og tidligere sikkerhedspolitisk rådgiver på den danske ambassade i Washington.

- Fokus i den amerikanske presse har flyttet sig, efter Snowden har fået asyl i Rusland.

- Det er ikke længere en personsag. Derfor koncentrerer de sig nu om indholdet af afsløringerne.

Efter et vedvarende mediepres var Obama fredag ude og forsikre befolkningen om, at USA ikke er interesseret i at spionere på almindelige borgere. Det skete på et pressemøde i Washington.

- Han er klar over, det er noget befolkningen bekymrer sig om. Det er en alvorlig sag, som handler om befolkningens tillid, siger Mette Nøhr Claushøj.

Da Barack Obama blev valgt som præsident, var en af hans mærkesager, at det skulle være slut med lobby-hemmeligheder. Derfor har det været vigtigt for præsidenten at åbne op for overvågningsdebatten. Alligevel får han kritik med på vejen.

- Hvis han i sandhed skulle have været åben, så skulle han have talt om det noget før. Obama har hele tiden kendt til eksistensen af overvågningen, siger Mette Nøhr Claushøj.

De amerikanske borgere har været meget villige til at acceptere overvågning og indskrænkninger af andre landes personlige frihed i kampen mod terror. Men når det gælder amerikanernes egen personlige frihed, vækker det bekymring i befolkningen.

- Mange amerikanere har været chokeret over det store overvågningsprogram og den massive dataindsamling, siger Mette Nøhr Claushøj.

Obama vil blandt andet ændre lovgivningen i Sektion 215 af antiterrorpakken Patriot Act, som blev udarbejdet af Bush-administrationen efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.

/ritzau/