Obama skulle forholde sig til overvågningsanklagerne
Foto: Fang Zhe /Scanpix
Fang Zhe /Scanpix
Snowden-affæren har skabt stor fokus på den massive overvågning af den amerikanske befolkning.
Det har tvunget den amerikanske præsident, Barack Obama, til at lægge kortene på bordet, siger Mette Nøhr Claushøj, USA-ekspert og tidligere sikkerhedspolitisk rådgiver på den danske ambassade i Washington.
- Fokus i den amerikanske presse har flyttet sig, efter Snowden har fået asyl i Rusland.
- Det er ikke længere en personsag. Derfor koncentrerer de sig nu om indholdet af afsløringerne.
Efter et vedvarende mediepres var Obama fredag ude og forsikre befolkningen om, at USA ikke er interesseret i at spionere på almindelige borgere. Det skete på et pressemøde i Washington.
- Han er klar over, det er noget befolkningen bekymrer sig om. Det er en alvorlig sag, som handler om befolkningens tillid, siger Mette Nøhr Claushøj.
Da Barack Obama blev valgt som præsident, var en af hans mærkesager, at det skulle være slut med lobby-hemmeligheder. Derfor har det været vigtigt for præsidenten at åbne op for overvågningsdebatten. Alligevel får han kritik med på vejen.
- Hvis han i sandhed skulle have været åben, så skulle han have talt om det noget før. Obama har hele tiden kendt til eksistensen af overvågningen, siger Mette Nøhr Claushøj.
De amerikanske borgere har været meget villige til at acceptere overvågning og indskrænkninger af andre landes personlige frihed i kampen mod terror. Men når det gælder amerikanernes egen personlige frihed, vækker det bekymring i befolkningen.
- Mange amerikanere har været chokeret over det store overvågningsprogram og den massive dataindsamling, siger Mette Nøhr Claushøj.
Obama vil blandt andet ændre lovgivningen i Sektion 215 af antiterrorpakken Patriot Act, som blev udarbejdet af Bush-administrationen efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie