Når USA's præsident, Barack Obama, mandag mødes med sit krigskabinet, kan det være for sidste gang, inden det beslutter, om der vil blive sendt titusindvis flere amerikanske soldater til Afghanistan, siger en embedsmand.
Mødet finder sted samtidig med, at Obama fortsat overvejer en anmodning fra sin øverstbefalende i Afghanistan. Han har bedt om op til 40.000 flere amerikanske soldater til at støtte krigsindsatsen i landet.
Blandt de prominente deltagere, der ventes at deltage i mødet klokken 8.00 lokal tid, er vicepræsident Joe Biden, forsvarsminister Robert Gates og udenrigsminister Hillary Clinton.
Det er niende gang siden august, at Obama samler sit nationale sikkerhedshold til et møde, som led i en undersøgelse af strategien i Afghanistan.
En embedsmand fra administrationen siger, at det "muligvis" ville være sidste gang, at Obama vil lytte til sit kabinet, inden han fremlægger den nye strategi, selv om han understreger, at "det ikke er noget, vi kan sige endeligt".
Nato holder møde 7. december om Afghanistanstrategien, og det forventes, at Obama inden da har gjort sin og USA's stilling klar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned