Da USA's præsident, Barack Obama, oplevede en stort nederlag ved midtvejsvalget i november, mente mange iagttagere, at det betød enden for hans forsøg på at fastsætte ambitiøse klimamål for landet
Men Obama holder fast i sin plan, siger den amerikanske energiminister, Steven Chu.
- Præsident Obama har sagt, at USA vil leve op til vores forpligtelser fra København (COP15-topmødet, red.), siger han.
Amerikanerne lovede dengang, at de ville nedbringe CO2-udslippet med 17 procent frem til 2020 i forhold til udledningen i 2005. Obama har tidligere oplevet et forsøg på at fastsætte kvoter for CO2-nedbringelse støde på grund i Senatet.
- Han mener uden tvivl, at en bevægelse mod en renere energiøkonomi i virkeligheden handler om energisikkerhed og vores økonomiske stabilitet. Det handler om økonomien: Det handler om fremtiden for vores planet, siger Chu.
Republikanerne mener, at tvungen nedbringelse af CO2-udslippet kan skade den økonomiske genopretning, og partiet vil med al sandsynlighed forsøge at blokere for kommende energiudspil fra Obama-regeringen.
I øjeblikket er repræsentanter fra alle verdenshjørner samlet i Mexico til COP16-klimakonferencen. Det ventes dog ikke, at mødet fører til noget egentligt gennembrud i klimakampen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde