Præsident Barack Obama har for alvor sparket valgkampen frem mod novembers midtvejsvalg i gang.
Investeringer på 290 milliarder kroner og skattelettelser til virksomheder skal skabe job og sikre Obama succes.
- Vi vil genopbygge 150.000 miles (240.000 kilometer, red.) vejnet - det er nok til at nå seks gange rundt om kloden, siger Barack Obama, og fortsætter:
- Vi vil udarbejde og vedligeholde 4000 miles (6400 kilometer, red) af vores jernbaner - nok til at strække sig fra kyst til kyst.
Demokraterne og Obama står ifølge meningsmålinger til en valglussing ved valget den 2. november. Præsidenten har fået kritik, fordi det ikke er lykkes at rette op på USA's økonomi, som lider under en arbejdsløshed på 9,6 procent.
Ifølge en embedsmand fra Det Hvide Hus, vil Obama onsdag foreslå, at de amerikanske virksomheder får lov til at afskrive alle deres nye investeringer i anlæg og udstyr i løbet af 2011.
Planen vil betyde en mindre skatteindtægt på cirka 200 milliarder dollar - 1156 milliarder kroner - over to år. Men håbet er, at skattelettelserne vil få virksomheder til at investere og dermed skabe nye arbejdspladser.
Obama vil også fremlægge et forslag om at hæve og forlænge en skattegodtgørelse for virksomheders forskning og udvikling. Det vil koste 100 milliarder dollar - 578 milliarder kroner - over 10 år.
Økonomiske eksperter er skeptiske over for, om Obamas forslag vil kunne vende den trængte økonomi.
De påpeger, at investeringer i infrastrukturen typisk ikke stimulerer økonomien med særlig stor fart.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde