Obama støtter beslutning om at rense Ferguson-betjent
Barack Obama, fredag på Benedict College i Columbia i delstasten South Carolina. Foto: Carolyn Kaster/AP/POLFOTO
Carolyn Kaster/AP/POLFOTO
Det amerikanske justitsministeriums beslutning om ikke at rejse tiltale mod Wilson var korrekt, siger Obama.
Den amerikanske præsident står bag sin justitsminister, Eric Holder, hvis ministerium onsdag besluttede ikke at rejse sag mod betjenten Darren Wilson.
Wilson skød og dræbte den sorte teenager Michael Brown 9. august sidste år i Ferguson, hvilket straks efter udløste heftige optøjer i St. Louis-forstaden.
Da den hvide betjent senere blev renset af en storjury, skabte det ny uro med plyndringer i byen.
Over hele USA gik amerikanere på gaden i protest over politiets og myndighedernes håndtering af sagen, og der opstod et bredt krav om, at Wilson skulle straffes.
- Man kan ikke bare tiltale ham alligevel, fordi der skete noget tragisk, siger Obama under et møde i South Carolina fredag.
- Afgørelsen blev truffet, og jeg har fuldstændig tillid til den. Jeg står bag den afgørelse, som justitsministeriet har truffet i sagen, siger præsidenten.
Darren Wilson forklarede efter skudepisoden i Ferguson, at han følte sig truet af den fysisk store teenager, som efter politimandens forklaring ikke adlød ordrer og bevægede sig mod betjenten.
Episoden i Ferguson har sat fokus på politiets behandling af sorte, og der kom i tiden efter drabet flere tilfælde, hvor sorte mænd blev skudt af hvide politifolk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned