USA's præsident, Barack Obama, tager til Oslo i december for personligt at modtage Nobels fredspris.
Det fastslår den norske statsminister, Jens Stoltenberg, som har talt med Obama om spørgsmålet.
- Obama sagde, at han ser frem til at komme til Oslo for at modtage prisen, oplyser Stoltenberg.
Tidligere fredag oplyste Nobelkomitéen, at Obama tildeles prisen, som overrækkes på Oslos rådhus den 10. december.
Med selve Nobelprisen følger et beløb på 10 millioner svenske kroner.
At Barack Obama rejser til Oslo, øger ikke nødvendigvis sandsynligheden for, at han dukker op på FN's klimatopmøde i København, der ellers finder sted samtidigt. Topmødet løber fra 7. til 18. december.
Det vurderer professor i samtidshistorie ved Aarhus Universitet Thorsten Borring Olesen.
- Pointen er jo, at Air Force One er et flyvende kontor, og hvis han i forhold til sin sundhedsreform har to meget vigtige møder i de mellemliggende dage i Washington, så flyver han selvfølgelig til Washington og tilbage til København, hvis det er opportunt, forklarer Thorsten Borring Olesen.
Det er afgørende for, om Obama kommer til København, er ifølge historikeren, om der udsigt til en aftale.
Det er først i de sidste tre-fire dage af topmødet, at landenes regeringschefer eller klima- og miljøministre deltager.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde