USA's præsident, Barack Obama, siger til de amerikanske soldater i Afghanistan, at han er stolt af dem, og at han føler sig overbevist om, at de vil "få opgaven løst" i det krigshærgede land.
Obama dukkede søndag uventet op i hovedstaden Kabul på sit første besøg i Afghanistan, siden han blev udnævnt til præsident.
Efter et møde med sin afghanske kollega, præsident Hamid Karzai, holdt Obama en tale for de amerikanske soldater, som blev takket for den kamp, de fører mod militante oprørere i Taliban og al-Qaeda.
Præsidenten lovede soldaterne sin fulde støtte til at "få opgaven løst".
- Jeg lover, at jeg aldrig vil sende jer noget sted hen, hvor det ikke er nødvendigt, sagde Obama til soldaterne.
I december beordrede Obama, at der skal sendes yderligere 30.000 amerikanske soldater til Afghanistan, og han har varslet, at tilbagetrækningen fra landet skal starte i midten af 2011.
- I har klare mål og en rigtig strategi i ryggen, og I har den støtte, der er nødvendig for at få opgaven løst, påpegede præsidenten.
- Jeg er sikker på, at hver og en af jer klarer det. Derfor har jeg beordret flere soldater her til Afghanistan, lød det fra Obama.
Under sit korte besøg skulle præsidenten også have en grundig briefing om krigen af USA's militære ledere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned