Præsident Barack Obama har i sinde at holde tale ved den amerikanske senator Edward Kennedys begravelse lørdag. Det oplyser en kilde i Det Hvide Hus til avisen Washington Post.
Edward Kennedy døde sent tirsdag i sit hjem i Hyannis Port i staten Massachusetts efter en 15 måneder lang kamp mod en kræftsvulst i hjernen.
Han var en stor støtte for Barack Obama i valgkampen, og tilkendegivelsen af Kennedys officielle opbakning til Obama tidligt sidste år gav den nuværende præsident et enormt rygstød.
Edward Kennedy vil fredag ligge lit-de-parade på John F. Kennedy-biblioteket i Boston, hvor offentligheden vil have adgang. Om eftermiddagen amerikansk tid holdes en privat mindehøjtidelighed.
Om lørdagen begynder selve begravelsen på Arlington kirkegården kl. 17.00 lokal tid.
Han begraves ved siden af sine to myrdede brødre, præsident John F. Kennedy og senator Robert Kennedy.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned