USA's præsident, Barack Obama, opfordrer indtrængende Kinas præsident, Hu Jintao, til at holde fast i menneskerettighederne i sit land. Obama siger, at det kan vise sig at blive nøglen til Kinas fremtidige succes.
- USA byder Kina velkommen som et stærkt, velstående og succesrigt medlem af verdenssamfundet, sagde Obama under ceremonien, da han bød Hu velkommen til Det Hvide Hus.
- Historien viser, at samfund er mere harmoniske, nationer er mere succesrige og verden er mere lige, når der holdes fast i rettigheder og forpligtelser for alle nationer og mennesker, tilføjede Obama.
- Det gælder også de universelle rettigheder for alle mennesker, sagde den amerikanske præsident, der tog det kontroversielle emne om menneskerettigheder op.
Præsident Hu reagerede ved at sige, at han kunne se nye fremskridt i sit lands bånd til USA, efter at Barack Obama har overtaget præsidentposten.
- Siden præsident Obama tiltrådte har vores samarbejde på forskellige områder frembragt frugtbare resultater og opnået nye fremskridt. Det er en regulær fordel for vore to folk og har i høj grad bidraget til fred i verden og til udviklingen, sagde Hu.
Han tilføjede, at Kina håber på yderligere fremskridt i fremtiden og opfordrer de to lande til at søge et fælles ståsted på trods af deres forskellige holdninger.
- På baggrund af de ny omstændigheder og set i lyset af de ny udfordringer deler Kina og USA brede, fælles interesser og et vigtigt fælles ansvar, understregede Hu.
De to ledere er enige om, at der er nok at tage fat på efter års strid om økonomisk ubalance, Nordkorea og en stribe andre emner. De næste dage kommer derfor til at handle om drøftelser om valuta, handel, global sikkerhed og menneskerettigheder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde