Obama til Israel: I må indgå kompromisser i fredsproces
Foto: Saul Loeb/ Scanpix /Scanpix
Saul Loeb/ Scanpix /Scanpix
Den aktuelle fredsproces i Mellemøsten kræver mod og vilje til at træffe svære beslutninger, lød et af budskaberne fra Barack Obama, da han mandag tog imod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i Washington.
- Det er vanskeligt, og det kræver kompromisser fra begge sider, siger den amerikanske præsident.
Den amerikansk-ledede proces har hidtil været frugtesløs trods flere møder mellem palæstinensiske og israelske forhandlere.
Israels regering har flere gange under processen givet grønt lys til opførelsen af flere bosætterboliger i palæstinensiske områder, hvilket tidligere har fået fredsprocessen til at bryde sammen.
Forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne har stået på i mere end et halvt år, og efter den amerikanske køreplan skulle de slutte i april.
Deadline nærmer sig, og "svære beslutninger skal tages," siger Obama.
Benjamin Netanyahu insisterer over for Obama på, at Israel har gjort, hvad landet kan, i det aktuelle forløb, mens palæstinenserne ifølge Netanyahu har svigtet.
- Israel har levet op til sin del af aftalen, og jeg er ked af at sige, at det har palæstinenserne ikke, siger Netanyahu.
Blandt andet nævner premierministeren, at Israel har fjernet bosættelser og løsladt "hundredvis af terrorister."
Benjamin Netanyahu ville under mødet hellere diskutere en fælles udfordring - at forhindre Iran i at udvikle atomvåben - som ifølge premierministeren "uden tvivl er den største udfordring".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker