Barack Obama gentager nu sit tilbud til Iran om dialog og diplomatiske forbindelser. Det sker et år efter, at den amerikanske præsident første gang rakte hånden frem mod det iranske styre - men de konkrete resultater er siden hen udeblevet.
- Sammen med verdenssamfundet arbejder vi sammen om at holde det iranske regime ansvarlig for, at de nægter at indfri sine internationale forpligtelser, lyder det fra Obama i en tale i forbindelse med den iranske nytårs- og forårsfejring. Han fortsætter:
- Men vores tilbud om omfattende diplomatisk kontakt og dialog står ved magt.
I talen understreger Obama desuden, at han tror på "en mere håbefuld fremtid" for det iranske folk på trods af konflikten mellem USA og regimet i Teheran.
For et år siden og kort tid efter, at Obama var taget i ed som præsident, tilbød han Iran at glemme gamle stridigheder. Et tilbud, som Iran blankt afviste. Efterfølgende er forholdet mellem de to lande blevet forværret - særligt i forbindelse med det iranske regimes hårde behandling af demonstranter under valget i juni.
Og den fremstrakte hånd mod Iran er da heller ikke udelukkende vejen frem, slog Obama fast tidligere på ugen. Sanktioner er også nødvendige - særligt for at forhindre, at Iran bliver en atommagt.
- Det er et problem, vi er nødt til at løse, da det vil kunne udvikle sig til et atomvåbenkapløb i Mellemøsten, og det vil skade vores nationale sikkerhedsinteresser, har den amerikanske præsident udtalt i et interview med Fox News.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde