USA's præsident fylder 50 år torsdag og selvom det kun er 42 procent af amerikanerne, der synes, at han gør et godt job, kan Barack Obama glæde sig over, at han frem mod næste valg kan koncentrere sig om at kæmpe mod republikanske modstandere.
Obama tog sent onsdag til hjembyen Chicago, hvor 2400 demokratiske støtter havde betalt helt op til 187.000 kroner for at deltage i et støtte- og fødselsdagsarrangement, der skal være med til at finansiere præsidentens genvalg.
- Det er rart at være blandt venner, sagde Obama, efter at Chicagos borgmester og præsidentens tidligere stabschef, Rahm Emanuel, havde åbnet arrangementet.
- Jeg kunne ikke have bedt om en bedre tidlig fødselsgave end at være sammen med alle jer. Jeg elsker også jer, sagde Obama.
Hyldesten og den betingelsesløse støtte i Chicago er den direkte modsætning til den politiske brydekamp, som Obama har været gennem de seneste uger for at få Kongressen til at hæve USA's gældsloft.
Harold Meyerson, kommentator ved avisen Washington Post, mener, at præsidenten har en stor fordel frem til næste valg, da han kan koncentrere sig om at kurtisere den politiske midte i USA frem for at skulle bruge energi på interne kampe i sit eget parti.
Selvom venstrefløjen hos Demokraterne er skuffet over, at Obama ikke er lykkedes med at gennemføre skattestigninger for landets rigeste, ventes fløjen ikke at udfordre ham til et nomineringskapløb.
Galluptal fra den sidste uge af juli viser, at 42 procent synes, at præsidenten gør et godt job. Blandt Demokraterne er det 77 procent og blandt Demokraternes venstrefløj er tallet 83 procent, skriver Meyerson.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker