Det Hvide Hus truede tirsdag med et præsidentielt veto. Truslen bliver til virkelighed, hvis Senatet i Washington tager skridt, der begrænser den amerikanske regerings miljøkontor, EPA, i dets muligheder for at begrænse udledning af drivhusgasser.
Senator Lisa Murkowski, en republikaner fra Alaska, står i spidsen for bestræbelserne på at forpurre EPA's muligheder for at regulere store udledere af drivhusgasser. Hun har opbakning hos 40 senatorer til sit lovforslag, der ventes sendt til afstemning torsdag.
- Hvis præsidenten bliver stillet over for denne misbilligelsesresolution, som alvorligt vil begrænse EPA's mulighed for at takle truslen fra forurening med drivhusgasser, vil hans ledende rådgivere anbefale, at han nedlægger veto mod resolutionen, hedder det i en erklæring fra Det Hvide Hus.
Præsident Barack Obama ønsker, at EPA skal have magt til at begrænse industriens og andres udledninger, hvis ikke Kongressen vedtager egne love til at bekæmpe klimaforandringer.
En sådan lov blev vedtaget i Kongressens andetkammer, Repræsentanternes Hus, for et år siden. Men et lignende tiltag er blevet blokeret i førstekammeret, Senatet.
Kilder i Kongressen og i den private sektor sagde mandag, at Murkowskis lov vil falde, hvis ikke hun i sidste øjeblik får ny opbakning.
Det Hvide Hus har kæmpet imod Murkowskis plan i flere måneder. Obama er under internationalt pres for at reducere USA's udledning af drivhusgasser.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker