USA's præsident, Barack Obama, vil inden udgangen af maj beslutte sig for, hvem han vil foretrække som ny højesteretsdommer, siger han.
Obama er i gang med uformelle samtaler med mulige afløsere for den 90-årige John Paul Stevens, som har meddelt, at han går på pension.
10 personer er under overvejelse både dommere fra lavere retsinstanser og mindre traditionelle kandidater fra den politiske verden, heriblandt angiveligt også minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano.
Obama antyder, at den kommende dommer skal være en, der er liberal i spørgsmålet om abort. På spørgsmålet om, hvorvidt han vil udpege en kandidat, der ikke støtter kvinders ret til abort, svarer præsidenten:
- Jeg mener selv, at kvinder skal have muligheden for at foretage nogle ofte meget vanskelige beslutninger om deres egne kroppe og reproduktion, siger Obama og tilføjer, at han "ikke har en lakmustest i disse spørgsmål".
- Men jeg vil have en, der tolker vores forfatning på en måde, der tager hensyn til personlige rettigheder, herunder kvinders rettigheder. Det er meget vigtigt for mig, understreger Obama.
Når præsidenten har besluttet sig for, hvem han vil foretrække som ny højesteretsdommer, skal den nominerede godkendes af Senatet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker