Obama udsteder dekret om minimumløn
Den amerikanske præsident har onsdag udstedt et præsidentielt dekret om minimumløn for ansatte i virksomheder, der arbejder under staten.
- I dag har jeg udstedt et dekret med ordre om, at virksomheder under staten skal betale mindst 10,10 dollar i timen (55 kroner) til deres ansatte, skriver Barack Obama på Twitter.
- At hæve lønnen er godt for forretningen. Det er godt for lønmodtagerne. Det er godt for økonomien.
Dekretet gælder fra 1. januar 2015, og det skal indføres i nye kontrakter mellem staten og de pågældende virksomheder.
Beslutningen om at sikre mindstelønnen blev annonceret af Barack Obama, da han holdt sin State of the Union-tale i januar.
- Jeg opfordrer alle virksomhedsledere, alle guvernører, alle borgmestre og alle lokale ledere: Gør hvad I kan for at hæve lønnen for jeres ansatte, siger Obama ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Ingen som arbejder fuld tid bør leve i fattigdom. Ingen. Ikke her i USA, skriver præsidenten på Twitter.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned