De britiske parlamentarikere kom på benene, da USA's præsident, Barack Obama, begyndte sin tale i parlamentet i London.
Obama, der er på officielt besøg i Storbritannien, talte onsdag eftermiddag i parlamentet, og da han begyndte, blev han modtaget med stående ovationer.
Obama er den første amerikanske præsident, som har talt i parlamentet, og han hyldede forholdet mellem USA og Storbritannien.
- En af de ældste og stærkeste alliancer, som verden har set, som Obama sagde.
Præsidenten talte også om udviklingen i Mellemøsten og situationen i Afghanistan. Nye udfordringer er på vej, sagde han, efterhånden som USA's engagement drosles ned i Irak og Afghanistan.
Og de nye udfordringer er netop det såkaldte forår i Mellemøsten og også blandt andet klimaforandringer.
Store komplekser, der kræver ledelse, og det er en ledelse, som USA og Europa godt kan håndtere.
Obama afviste synspunktet om, at voksende supermagter som Kina og Indien betyder, at USA's og Europas indflydelse bliver mindre.
- Det var USA og Storbritannien, og vore demokratiske allierede, der skabte en verden, hvor nye nationer kunne opstå, og hvor der er plads til individualisme, sagde han til de britiske parlamentarikere.
- Og selv når flere nationer tager ansvaret for global ledelse, vil vor alliance forblive uundværlig for århundredets mål om mere fred, mere velstand og mere retfærdighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker