Obama: Vi skal opretholde pres på Nordkorea
USA og Sydkorea er enige om at opretholde et pres med "afskrækkende" virkning på Nordkorea, som i februar affyrede en atomprøvesprængning til stor forskrækkelse for landene i regionen og USA.
Det sagde den amerikanske præsident Barack Obama tirsdag på et møde i Washington med sin sydkoreanske kollega Park Geun-hye.
- Præsident Park og jeg deler helt det synspunkt, at vi skal fastholde den afskrækkende linje, at vi ikke vil belønne provokerende adfærd, men at vi fortsat er åbne over muligheden for, at Nordkorea vælger en fredelig vej, siger Barack Obama.
Selvom USA og Sydkorea håber på en mere venligsindet linje fra nordkoreanerne, har ingen af parterne fået indtryk af, at en kursændring er på vej i Pyongyang.
- Hidtil har vi ikke set handlinger fra Nordkoreas side, som tyder på, at de er klar til at bevæge sig i en anden retning, siger Obama.
FN har lagt sanktioner på Nordkorea, og landets øverste leder Kim Jong-un har krævet at disse fjernes, og at USA's og Sydkoreas fælles militære øvelser skal ophøre, hvis Nordkorea skal lokkes til forhandlingsbordet.
Da Nordkorea udførte en atomprøvesprængning i februar, blev det af Obama omtalt som en "stærkt provokerende handling", der udgør en trussel mod USA.
/ritzau/Reuters/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub