Obama: Vi skriver historie med Mars-landing
Foto: Brendan Smialowski /Scanpix
Brendan Smialowski /Scanpix
USA's præsident, Barack Obama, hylder mandag morgen den vellykkede landing af den såkaldte Mars-rover, Curiosity, på Den Røde Planets overflade.
- Den succesfulde landing af Curiosity - det mest avancerede mobile laboratorium, som nogensinde er landet på en anden planet - markerer en hidtil uset teknologisk præstation, der vil stå som et landmærke af national stolthed langt ind i fremtiden.
Det siger præsident Obama i en erklæring.
Bemærkningen faldt, efter at det amerikanske rumagentur Nasa havde gennemført en vellykket landing af det specialudviklede køretøj til 2,5 milliarder dollar (15 milliarder kroner) på Mars' overflade.
Et støvet billede af Mars-roverens hjul på overfladen, taget med det bageste kamera på køretøjet, bekræfter ankomsten af køretøjet og dens avancerede værktøjer, der skal jage tegn på, at der har været liv på planeten en gang.
Et andet billede dukkede op sekunder efter. Det viser skyggen af "Curiosity" på Mars.
Obama siger, at USA har skrevet historie med præstationen.
- Det viser, at selv de bedste odds ikke kan hamle op med vores unikke blanding af opfindsomhed og beslutsomhed, siger Obama og tilføjer:
- Og aftenens succes minder os om vores prioriteringer - ikke bare i rummet, men også her på Jorden. Fornuftige investeringer i innovation, teknologi og grundforskning har gjort vores økonomi misundelsesværdig i hele verden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde