Obama: Vi undervurderede truslen fra IS
Præsident Obama siger, at USA undervurderede risikoen for militante grupper som følge af Syriens kollaps.
USA var ikke opmærksom på risikoen for, at militante jihadister kunne organisere sig i et Syrien, der kollapser under borgerkrigens åg.
Rent ud sagt, så undervurderede USA truslen om, at en gruppe som Islamisk Stat (IS) kunne vokse ud af borgerkrigen i Syrien.
Det erkender Barack Obama, USA's præsident, i et interview med programmet "60 Minutes" på tv-stationen CBS.
Obama siger, at tidligere al-Qaeda-krigere, der blev drevet ud af Irak af amerikanske og irakiske soldater, har samlet sig i Syrien og etableret den nye og farlige gruppe, Islamisk Stat.
- Vores chef for efterretningsvæsnet, Jim Clapper, har erkendt, at de undervurderede, hvad der skete i Syrien, siger Obama og henviser til sin direktør for den nationale efterretningstjeneste.
I programmet bliver præsidenten spurgt, om USA overvurderede evnen eller viljen i den irakiske hær, der er trænet af USA, til at bekæmpe jihadisterne.
- Det er sandt. Det er absolut sandt, svarer Obama.
Præsidentens udtalelser er frigivet af CBS, inden programmet sendes natten til mandag dansk tid.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker