Obama vil bruge 290 milliarder på nye job

USA's økonomi halter på andet år med lave investeringer og høj arbejdsløshed. For at få gang i økonomien fremlægger præsident Barack Obama senere mandag en plan for en modernisering af USA's infrastruktur.

Planen medfører investeringer på cirka 290 milliarder kroner i veje, jernbaner og lufthavne. Hensigten er at få flere i arbejde og derved få gang i økonomien.

Obama fremlæger planen ved et møde i Milwaukee i staten Wisconsin i forbindelse med den amerikanske Labour Day.

Hensigten er også at give Obamas parti Demokraterne mere vind i sejlene forud for midtvejsvalgene i November. Den høje arbejdsløshed har skadet Demokraterne.

Obama får dog svært ved at få sin plan igennem kongressen. Her har hans republikanske modstandere allerede kritiseret ham for at pumpe alt for mange penge ud i den skrantende amerikanske økonomi.

/ritzau/

USA's præsident, Barack Obama, er klar med ny stor infrastrukturplan på 290 milliarder kroner, der skal sætte gang i beskæftigelsen, siger Det Hvide Hus.

Offentliggjort Sidst opdateret