USA's republikanere glæder sig over et forslag fra præsident Barack Obama om at holde størstedelen af de statslige lønninger på nuværende niveau i de kommende to år.
Det Hvide Hus mener, at lønstoppet kan betyde en besparelse på to milliarder dollar på næste års budget og 28 milliarder dollar over de kommende fem år.
- Fastfrysningen er ikke foreslået for at straffe offentligt ansatte eller nedgøre det arbejde, de udfører, lyder det i en meddelelse fra Det Hvide Hus.
- Det er det første af mange tiltag, vi vil fremlægge i forbindelse med det kommende budget for at få vores land på økonomisk fode igen. Det vil kræve ofre fra os alle, siger Det Hvide Hus.
Mens forslaget er mødt med tavshed fra Demokraterne, får det ros fra Republikanerne, der ofte kritiserer Obama for hans økonomiske politik og det enorme budgetunderskud på 1300 milliarder dollar.
- Vi er glade for, at præsident Obama tilsyneladende er klar til at være med i vores indsats, siger den fremtrædende republikaner Eric Cantor.
- Som valget for nylig tydeliggjorde, er amerikanerne trætte af en regering, der bruger for mange penge, låner for meget og vokser for meget, siger Cantor.
Republikanerne har tidligere i år fremsat forslag om at fastfryse statslige lønninger for at nedbringe det amerikanske underskud, men Demokraterne har været imod.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet