Obama vil forbedre forhold til Kina

Barack Obama er fast besluttet på "yderligere at udvikle et positivt forhold til Kina". Sådan siger den amerikanske præsident, efter han sent mandag modtog Kina nye ambassadør i USA.

- Under deres møde gav præsidenten udtryk for sin beslutsomhed i forhold til at udvikle et positivt forhold til Kina, siger Obamas talsmand Robert Gibbs.

- Han bekræftede vores Kina-politik og vores støtte til tiltagene i Beijing og Taipei for at mindske gnidningerne over Taiwan-strædet.

Obama "understregede også nødvendigheden af, at USA og Kina arbejder sammen og med det internationale samfund om globale problemer som ikke-spredning af atomvåben og tilstræber en vedvarende og balanceret global vækst".

/ritzau/

USA's præsident, Barack Obama, vil forbedre forholdet til Kina. Sådan siger han efter møde med Kinas nye ambassadør i USA.

Offentliggjort Sidst opdateret