Militærretssager mod terrormistænkte fanger i den amerikanske Guantanamo-lejr skal genoptages efter to års pause.
Det har USA's præsident, Barack Obama, besluttet.
Siden han blev præsident i januar 2009, er der ikke blevet indledt nye retssager mod Guantanamo-fanger.
Det Hvide Hus understreger, at selv om nye militærretssager nu kan gå i gang i den omstridte fangelejr på militærbasen i Cuba, ønsker præsidenten fortsat at stille nogle af de terrormistænkte for føderale domstole.
Obama lovede under sin valgkamp, at fangelejren ville blive lukket, men har endnu ikke kunnet indfri løftet på grund af modstand fra dele af Kongressen, der er imod at fangerne kommer for en civil domstol på det amerikanske fastland.
Præsidenten siger også, at han vil indføre en række tiltag, blandt andet for at sikre, at fangerne behandles humant.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker