Præsident Barack Obama nikker godkendende til Republikanernes beslutning om ikke at forsinke Senatets arbejde med at indføre strammere lovgivning og regler for gennemsigtighed i den amerikanske finans- og banksektor.
- Dette burde ikke være et partipolitisk spørgsmål. Alle blev ramt af krisen på Wall Street, siger Obama.
- Jeg håber, dette kan blive gennemført hurtigt og forenet med det arbejde, der blev lavet i Repræsentanternes Hus, så jeg kan underskrive lovgivningen meget snart, siger han.
Torsdag begynder debatten og forhandlingerne i Senatet, der skal forene Demokraternes udspil til en finansreform med Republikanernes forslag og efterfølgende sendes til afstemning.
På vej tilbage til Washington i Air Force One efter en kapagnelignende tur til Midtvesten nægtede Obama at kommenterede på spørgsmål om storbanken Goldman Sachs, der anklages for at have tjent penge på boligmarkedets kollaps i USA.
- En del af den generelle opførsel på Wall Street, selvom den muligvis er lovlig, virker ikke til at have noget økonomisk formål, siger Obama.
Han vil have et finansielt system med mere "gennemsigtighed, åbenhed og klarhed".
- Det reducerer måske bonusserne hos nogen af Wall Streets aktører, men vi ender med at have et sikkert og betryggende finansielt system. Og jeg tror, at banker og finansielle institutioner igen kan komme til at tjene penge på den gammeldags måde ved at låne ud til virksomheder, der vil lave forretninger og skabe job, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub