Obama vil have Kongressen med på at lukke Guantanamo
Præsidenten overvejer sine muligheder for at lukke den omstridte fangelejr i Cuba, siger talsmand.
Det Hvide Hus er ved at overveje en række muligheder for at lukke den omstridte Guantanamo-fangelejr i Cuba.
Men den bedste måde at gøre det på vil være, hvis præsident Barack Obama kan vinde Kongressens opbakning til at lukke lejren, siger præsidentens talsmand, Josh Earnest.
På et spørgsmål fra en journalist sagde Earnest, at han ikke vil udelukke, at Obama beslutter at udstede et præsidentielt dekret, hvis han ikke kan få Kongressen med.
- Præsidenten og hans hold overvejer altid en bred vifte af muligheder, siger Earnest.
- Men det er en kendsgerning, at den bedste måde at gøre det på vil være, hvis kongresmedlemmer fra begge partier arbejder effektivt sammen med regeringen, tilføjer han.
I juli loved Earnest, at regeringen snart ville være klar med en plan for en sikker og ansvarlig lukning af fængslet i Guantanamo Bay, og den ville blive præsenteret for Kongressen.
Med stor sandsynlighed vil en lukning indebære, at nogle af fangerne overføres til fængsler i USA, noget som Republikanerne hidtil har blokeret for.
Tidligere på måneden luftede forsvarsminister Ash Carter muligheden for, at Guantanamo-fangerne kunne overføres til fængsler i Kansas eller South Carolina.
Det blev omgående afvist af den republikanske senator Nikki Haley fra South Carolina, som understregede, at hans delstat "ikke vil tillade terrorister" inden for sine grænser.
Under valgkampen forud for præsidentvalget i 2008 lovede Obama at lukke Guantanamo-lejren inden for et år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned