Måske bliver det ikke til nogen overnatning i København for den amerikanske præsident, Barack Obama, når han besøger FN's klimatopmøde den 9. december.
Obama skal videre til Oslo, hvor han den 10. december skal modtage Nobels fredspris ved en højtidelig ceremoni på rådhuset.
Og den norske statslige radio, NRK, rapporterer, at Obamas følge har reserveret alle sengepladser på Grand Hotel i Oslo i to nætter. Det er én nat længere, end hidtil antaget.
- Vi fik en ny bestilling i går. Den udvidede amerikanske reservation af hele hotellet er fra 9. december frem til og med 11. december, siger Grand Hotels direktør, Svein-Petter Haslerud, til NRK.
Han tilføjer, at kontrakten ikke er underskrevet endnu.
Ekstra Bladet skriver torsdag, at Obama og hans følge indkvarterer sig på det nyopførte Crowne Plaza hotel på Amager nær Bella Center, hvor topmødet finder sted.
Bladet rapporterer, at den amerikanske delegation har lagt beslag på de øverste fem etager af hotellet, der som det første i verden er CO2-neutralt.
Hverken hotellet eller Udenrigsministeriet bekræfter avisens melding.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde