USA's præsident, Barack Obama, presser nu yderligere på for at få indført sanktioner mod Iran på grund af landets kontroversielle atomprogram.
I et timelangt telefonopkald fra sit fly, Air Force One, bad Obama sin kinesiske kollega, Hu Jintao, om at støtte FN-sanktioner mod styret i Teheran.
Obama "understregede vigtigheden af at arbejde sammen for at sikre, at Iran lever op til sine internationale forpligtelser", lyder det i en meddelelse fra Det Hvide Hus.
Kina tøver med at indføre nye sanktioner mod Iran, som USA og flere andre vestlige lande mistænker for at ville fremstille atomvåben.
Hu Jintao deltager i en international atomkonference i Washington senere på måneden. Obama ser den kinesiske præsidents deltagelse som en "vigtig lejlighed til at tale om den fælles interesse i at stoppe udbredelsen af atomvåben og beskytte sig mod atomterrorisme", meddeler Det Hvide Hus.
I et interview med tv-stationen CBS, der sendes fredag, understreger Obama, at det er vigtigt at holde det internationale pres på Iran.
- Vi vil øge presset og se, hvordan de reagerer, men vi vil gøre det med et samlet internationalt samfund, siger Obama.
Præsidenten mener, at Teheran i stigende grad er blevet isoleret internationalt, efter han selv rykkede ind i Det Hvide Hus i Washington i januar sidste år.
Embedsmænd indleder i næste uge drøftelser om nye FN-sanktioner mod Iran.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde