Præsident Barack Obama kommer ikke til klimatopmødet i København onsdag, men møder i stedet op ved afslutningen den 18. december.
Det oplyser Det Hvide Hus fredag aften.
Videre hedder det, at det vil lykkes at indgå en global klimaaftale, hvis alle lande vil medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser.
En vigtig opgave bliver at finde 10 milliarder dollar (knap 50 milliarder kroner) i 2012, som skal hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig klimaændringer, hedder det i erklæringen fra Det Hvide Hus.
Det skal følges op af en langsigtet finansiering til udviklingslandene, lyder det.
- Efter måneders diplomatisk aktivitet, så er der gjort fremskridt i retning af en meningsfuld aftale i København, hvor alle lande forpligter sig til at være aktive imod klimaændringer, hedder det.
- Baseret på hans samtaler med andre ledere og de fremskridt, som allerede er gjort for at give fremdrift til forhandlinger, så mener præsidenten, at et fortsat amerikansk lederskab kan være mest produktivt med hans deltagelse ved slutningen af konferencen i København den 18. december i stedet for den 9. december.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker