USA's præsident, Barack Obama, lægger pres på Libanon. Han siger, at våbensmugling ind i landet er en potentiel trussel mod nabolandet Israel.
Obama vil have libaneserne til at slå hårdere ned på smuglingen, efter Israel i sidste måned beslaglagde flere hundrede ton våben om bord på et skib, der var på vej mod Libanon. Israelerne mener, at våbnene kom fra Iran og var tiltænkt Hizbollahbevægelsen.
Obama holdt mandag møde med Libanons præsident, Michel Suleiman, i Washington. Her diskuterede de to statsledere en mulig resolution fra FN's Sikkerhedsråd, der skal forbyde lignende våbentransporter ind i Libanon.
- Præsident Suleiman lagde vægt på sin bekymring angående Israel. Jeg fremhævede vores bekymringer i forhold til den store mængde våben, der smugles ind i Libanon, som potentiel udgør en trussel mod Israel, siger Barack Obama.
Resolution 1701, der satte en stopper for krigen mellem Israel og Hizbollah i 2006, foreskriver, at der ikke må transporteres uautoriserede våben mellem Litanifloden og den Blå Linje, der er den FN-kontrollerede grænse mellem Israel og Libanon.
Israelerne har kritiseret den 12.000 mand store Unifil-styrke i Libanon for ikke at stoppe våbensmugling ind i de Hizbollahdominerede områder primært i den sydlige del af landet.
Suleiman klager over israelske trusler mod Libanon. Han siger samtidig, at Obama bør presse Israel til at trække sig ud af områder som Sheeba Farms, som libaneserne betragter som eget territorium. FN anerkender Syriens krav på området.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned